Roreglement

        

        Vandtemp.  < 4°

        Vinterreglement

      Husk redningsvest

Arrangementer

Bestyrelsesmøde
23-Jan-2019 17:00
Generalforsamling
27-Feb-2019 19:30
Januar  2019
M T O T F L S
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Mission/Vision

Historiebogen

Killingedåb 2013 

Jonas K. får en skyller

 

 

 

 

Årets sidste regatta

Årets sidste regatta i ergometer fandt sted lørdag d. 8. december. I år var stævnet flyttet et par hundrede meter væk, og foregik i 2 grønne sportshaller i Gladsaxe. Det gjorde ikke stævnet dårligere, der var en meget intim og hyggelig atmosfære. Regattaen eller stævnet er det eneste stævne hvor der roes i ergometer forbundet via slide. Slides er en anordning hvorpå man kan tilslutte flere ergometre sammen. Til stævnet konkurrerer man i 2x, 4x og 8x ligesom på vandet. Til denne regatta ror man 1000 meter på tid i 2x og 4x, efter et handicapsystem. I 8x ror man 500 meter på tid efter samme handicapsystem. Fra Nyborg Roklub deltog der 4 medlemmer – Dorá, Lena, Peter og Brian.  

2x masters kvinder

Første hold fra Nyborg var Lena Stolzenbach og Dorá Remenyik. Sidste år stillede Dorá op med Charlotte Buchwaldt, og fik en fornem sølvmedalje. I år var der stærke hold til start, og de 2 seje kvinder fra Nyborg kunne ikke stille noget op mod stærke hold fra DSR, KVIK, HELLERUP, men de sluttede alligevel på en hæderlig 5. plads.

2x masters mænd

Næste hold fra Nyborg var Peter Kaare Rasmussen og Brian Sørensen, der i 2x slide skulle prøve at få en medalje hjem til klubben. De 2 foregående år har de begge stillet op og fået 2 fjerdepladser. Taktikken i år var at sætte spurten ind før alle andre, nemlig ved 300 meter. Det virkede. De 2 seje mænd fra Nyborg Roklub fik roet en flot sølvmedalje hjem til klubben.

4x masters mix

Efter alle 2x løbene er afviklet, puttes der 2 ekstra ergometre på, og alle 4x løbene bliver afviklet. I 4x løbet var Nyborg Roklub også deltager, her stillede de 4 roere op igen denne gang i MIX, hvor man blander både mænd og kvinder. Igen var Nyborg heldig med taktikken, og fik roet en sølvmedalje hjem til Nyborg. Da man bliver sendt afsted efter et handicapsystem, er det svært undervejs i løbet og se om man kan indhente eller holde konkurrenterne væk under løbet. Nyborg havde Furesø Roklub lige i hælene under hele, og der var spænding til de sidste 100 meter om 2. og 3. pladsen. Kun fordi Nyborg satte en vild spurt ind ved 200 meter tilbage kunne de sikre sig sølvmedaljerne.

8x masters

Efter at alle 4x løbene var færdige sættes yderligere 4 ergometre på, og nu afvikles de sidste løb, nemlig 8x løbene. Her var der kun en deltager fra Nyborg, nemlig Brian Sørensen som var hyret af Sorø Roklub til at kæmpe om guld, sølv eller bronze. De sidste løb er alle trætte, så det er godt at løbet foregår over 500 meter. Det er en lang pinefuld spurt som tog 1 minut og 39 sekunder. Brian Sørensen sled sig her til guldet.

 

 

 

Støt vores sponsorer

  • lifeplan.jpg
  • logopigernes.jpg
  • point65.jpg
  • comida-logo.png
  • logoclaus.jpeg
  • logo.jpeg
  • apost.jpg
  • farverogstil.png

Rospinning nyt

        Ny statistik 26 december

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Nyborg Roklubs NYHEDSBREV

Nyhedsbrev D.F.f.r.

Vi har MobilePay